Marte Meo-metoden

 

Når vi arbejder ud fra Marte Meo metoden, arbejder vi med filmklip af helt almindelige hverdagssituationer, som vi analyserer. Heraf udvælger vi særligt konstruktive klip, som vi viser til omsorgspersonen, altså den med ansvaret for relationen. Det kan være læreren, SOSU-assistenten, pædagogen, forælderen m.v.

Når vi skaber bevidsthed om, hvad der sker i samspillet mellem de filmede personer, kan vi forandre og indarbejde nye måder at handle på. Her er metoden særligt effektiv og konkret.

 

Det kan være et barn, som har svært ved at begå sig og kun taler lidt i børnehaven. Her optager vi relationen mellem barnet og pædagogen. Vi analyserer derefter filmen efter principperne for Marte Meo. Vi ser på, hvad der er godt, hvad der er svært og hvor der er udviklingspotentiale for pædagogen. Det kommer an på, hvad barnet har brug for lige nu. Pædagogen ser klippet med udviklingspotentiale og får arbejdspunkter til at gøre relationen bedre.

Det foregår på samme måde, når vi arbejder med mennesker med demens. Her ser vi på det, som virker, og det, der er svært i relationen til plejepersonalet, samt hvad den ældre har brug for. Omsorgspersonen får arbejdspunkter ud fra borgerens behov og ud fra, hvordan han eller hun kan dække disse behov.

Jeg har arbejdet med Marte Meo siden 1997 og underviser primært inden for børne- og demensområdet, hvor mit fokus er på den menneskelige relation.

Læs mere om, hvordan jeg gennem vejledning og supervision kan hjælpe dig til en bedre relation til dine elever, patienter eller plejehjemsbeboere.

Baggrund
Marte Meo metoden er udviklet af hollandske Maria Aarts og er ressourceorienteret med afsæt i den humanistiske tankegang. Der er altid en mening bag vores handlinger – også dem, der virker uhensigtsmæssige. Derfor er filmoptagelser en fantastisk måde at se aktion og reaktion. Vi laver relationsarbejde på mikroniveau. Her har selv de mindste detaljer betydning i samspillet. Selv en lille forandring kan have en enorm effekt.

Det kan for eksempel være et lille smil eller en lille berøring, som vi knap
ænser med øjet i dagligdagen. Den, der får støtte, kan reagere på relationen og samarbejde med omsorgspersonen. Modsat kan en lille afvisning, en trækning i ansigtet, et suk eller en fortravlende adfærd signalere, at omsorgspersonen ikke magter relationen. Det kan få den, der får støtte, til at modsætte sig samarbejdet.

Når vi regulerer relationen på mikroniveau, opnår omsorgspersonen og den, der får støtte, en større glæde og det skaber et bedre samarbejde.

 

Derfor altid: Relation før opgave.

 

Teoretisk hører Marte Meo metoden til i den moderne udviklingspsykologi. Derfra ved vi, at det er af helt afgørende betydning, at barnet skal have nært og positivt samspil for at udvikle sig til et psykisk og socialt sundt menneske.

Vi ved også, at et menneske, som ikke har fået det rette samspil, kan få mulighed for at udvikle sig senere. Det gælder os alle, og er ekstra vigtigt ved mennesker, der har behov for omsorg og som ikke selv kan bede om det eller sige fra.